Genskabelse af Sort Spids

Der er tale om en ældgammel race, som Klubben for Sort Spids forsøger at genskabe. På den første hundeudstilling, der blev holdt af Dansk Kennel Klub i København i juli 1886, var der en Sort Spids, og det er sådan en, der er klubbens udgangspunkt. Den er glatpelset, og derved adskiller den sig fra de andre Nordiske Spidser, hvor pelsen står ud.

I 1980-erne og 90-erne blev der i Dansk Kennelklub arbejdet med at genskabe andre gamle hunderacer, f.eks. Broholmeren, Dansk-Svensk gårdhund og Hvid Spids. Inspireret af dette arbejde blev der studeret i gamle bøger, og både Danmark og udlandet blev kørt tyndt for at finde egnet avlsmateriale. Det endte med, at Australsk Kelpie og Norsk Buhund blev udvalgt til at få den Sorte Spids genskabt.

Avlsarbejdet
Avlsarbejdet med den Sorte Spidshund tog fart i 1992. Den er bl.a. beskrevet i gamle danske hundebøger og leksika som den almindeligste Spidshund i Danmark sidst i 1800-tallet. Dengang kaldtes den Pommersk Spids og fandtes i farverne sort, grå/vildtfarvet og hvid. Den sorte og den grå Spids var for jævne folk. Den Hvide Spids blev meget populær i starten af 1900-tallet; den var det bedre borgerskabs hund. Det er den, der senere er genskabt under navnet Dansk Spids.

Sort Spids er først og fremmest avlet for at få en hund med et venligt sind og en sund kropsbygning, der er harmonisk og velproportioneret. Den betegnes bedst som en familie- og brugshund. I kraft af hundens stærke tilknytning til familien og dens fine høresans, er racen vagt- og hyrdehund af natur. Den er desuden intelligent, lærenem og arbejdsvillig. Stammoderen Isa blev den hidtil yngste lydighedschampion, da hun var 16 mdr. gammel. Siden er der kommet flere lydighedsmestre til. Agility er også lige noget for den Sorte Spids, som er nem at dressere. Den har et godt temperament og er meget lærevillig, og den falder hurtigt og godt til i et hjem.

Den Sorte Spids måler 44-49 cm over skulderen. Hovedet er spidst med vakse, opretstående ører. Den er harmonisk bygget med en lidt længere end høj krop, lige ryg og dybt bryst. Forbenene er lige, bagbenene godt vinklede. Halen bæres løst oprullet over ryggen, for sådan gør Spidshundes haler. Racen er sund og robust. Der er som regel kun brug for dyrlægen, når hundene skal vaccineres. Fødslerne klarer de som regel flot selv. Racen er avlsbestandig, dvs. at hvalpene er ensartede og ligner forældrene, og store kuld hvalpe er ikke usædvanlige.

En Sort Spids er ikke en udstillingshund, men en arbejdshund. Hundene registreres i Dansk Hunderegister. Hundene får et nummer, og de chipmærkes. Racen er endnu ikke godkendt af Dansk Kennel Klub.

Klubben for Sort Spids gør et stort og seriøst arbejde for at avle så gode og sunde Sorte Spidshunde som muligt. Der er oprettet en avlsdatabase, og avlen koordineres gennem avlsudvalget for at forhindre indavl. Når hundene er ca. 2 år gamle indkaldes de til avlsgodkendelse, og kun de, der lever op til klubbens standard for den Sorte Spids, må anvendes til avl. Nu skal hundene også HD-fotograferes og knæledsundersøges, før de kan endeligt avlsgodkendes.

Hvad er en Sort Spids?

En Sort Spids bliver et integreret, men samtidig uafhængigt medlem af familien. Man ejer den ikke bare. Den skal ikke opdrages med hårde metoder, men trænes med respekt og forståelse for dens intelligens, for så får man til gengæld en selvstændig og hengiven ven. Selv om Spidshunde ikke normalt kan betegnes som skødehunde, så har den Sorte Spids et kærligt og velafbalanceret temperament og en tilpas størrelse, så den nyder sin families opmærksomhed og vil gerne holde os med selskab i sofaen, hvis den får lov. Den er rigtig god sammen med børn, som ofte kan være meget gode til at aktivere Spidshunden – men en hund er altid de voksnes ansvar. Apporterings- og søgeøvelser er gode for en Spidshund. Den er glad for at være ude, men trives også godt som indehund, når den ellers får lov til at bruge sin intelligens og energi ude en del af dagen.

Den Sorte Spids er en udtryksfuld hund, hvis signaler er nemme at læse. Vi kan tydeligt på dens ører, øjne, mund og hovedets holdning se, om den nyder det eller er træt. I naturen var udtryk og signaler af stor betydning i det socialt organiserede hundekobbel. Den har bevaret det bedste fra den vilde naturhund samtidig med, at den via avl har fået en kærlighed til og behov for mennesket. Den giver respekt og loyalitet tilbage, hvis den selv bliver behandlet med respekt. Den er glad, venlig og samtidig modig og dermed en god vogter af vores hjem. Den er selvstændig, men elsker at lære.

Den Sorte Spids lugter sjældent af hund pga. af den glatte, selvplejende pels. Den har en dobbeltpels med en blød, ulden underpels til at holde på varmen, og en tæt, lidt grovere overpels til at beskytte mod vejret. Den er nem at få renlig og træne til at gå inde. De opretstående ører gør, at der meget sjældent er problemer med øresygdomme. Den er god til at holde både pels og ører rene.

Vi kan starte tidligt med den Sorte Spids til hvalpemotivation for at få nogle gode redskaber til at sikre en god begyndelse og for at socialisere hunden. Det er vigtigt, at den tidligt lærer at gå pænt i snor, da den Sorte Spids ligesom alle andre spidshunde kan risikere at trække, for det er et nedarvet instinkt fra tidligere brug. Oprindeligt har den været brugt som vagt-/hyrdehund og trækhund. Op gennem tiden har Spidshunden lært at samarbejde med mennesker, hvilket var til gavn for både hunden og mennesket. Hunden fik mad og beskyttelse, og hunden passede på og hjalp mennesket. Den har intelligens til at samarbejde og arbejde selvstændigt. Den kan selv løse problemer, for den sammenkæder sine erfaringer og kan dermed handle uden direkte ordrer. Dét og så dens adræthed gør den bl.a. meget hurtig og dygtig på en agilitybane.

Hyrdehundeinstinktet er stadig dybt bevaret i den Sorte Spids. De arbejder godt sammen i flok, både når får eller høns skal gennes ind, eller de blot for deres egen fornøjelses skyld har fært af en mus i en bunke grene. De er effektive musejægere og kan holde grunden fri for mosegrise og muldvarpe.