Aggression eller naturlig adfærd

Foredrag med Susan Aino Kjær, hundetræner og adfærdskonsulent

En hunds aggressioner er naturlig adfærd.

Hundens adfærd:

1/3 skyldes prægning

1/3 skyldes læring

Dvs. at 2/3 kan man ikke ændre. De fleste hunde har oprindeligt været avlet til at skulle arbejde. De genetiske anlæg vil blive ved med at være der. I den tidlige opvækst (de første 16 uger) vil hvalpen få dannet hele sit referencegrundlag (prægningen er essentiel).

Konfliktadfærd:

Aggressioner er ofte forbundet med forsvar. Stress og afstand går hånd i hånd, så for at håndtere stress, skal man holde afstand. Dvs. man skal skabe afstand til det, som skaber stress for hunden. Det er en proces, hvor hunden skal tilvænnes langsomt, for at blive i stand til at tackle den givne form for stresspåvirkning (kan være skud, andre hunde/mennesker, noget nyt/anderledes).

Hunden kan ikke altid selv komme til at rejse sig og gå. Dens kritiske afstand kan overskrides og fastholdes af linen.

Zoneforsvar er medfødt. Men at respektere andres zoner skal læres i forhold til os mennesker og til andre hunde. Forsvaret udløses normalt kun i tilfælde af ”konkurrence”, så hvis en anden trækker sig, så stopper intensiteten i forsvaret.

Smerte:

Smerte kan afstedkomme en ændret adfærd, hvor hunden er mindre tolerant. Undersøg derfor, om hunden kan være syg/have smerter.

Kropssprog:

Hunden har et helt register af signaler, som den kan sende til andre: Afslappet, opmærksom, let advarende, respekt/underkastelse, dæmpende signaler, den har det godt/ikke godt, invitere til leg, vise dominans.

Lyd:

Hun kan udsende mange slags gøen eller hylen med forskellig betydning, og de kan følge signalerne.

Truende signaler:

Det er ved de truende signaler, vi skal være særligt opmærksomme.

Aggressionsstigen kan gå til en optrapning af en situation fra ingen reaktion til stirren og eskalere til udfald og bid. Vær opmærksom på overspringshandlinger og dæmpende adfærd/omdirigeret adfærd. Konflikten optrappes, hvis hunden ikke får lov at bakke ud.