Historien om Sort Spids

Genskabelsen af Sort Spids

Sidst i 1980’erne blev der i Dansk Kennelklub arbejdet med, at genskabe gamle hunderacer, f.eks. Broholmeren, Dansk-Svensk Gårdhund og Hvid Dansk Spids, hvorved Elgaard Madsens, som startede avlsarbejdet og medstifter af klubben, interesse for de gamle spidshunde opstod. Han kendte racen så godt, fra sin barndom ude på Hjortheden, hvor den var almindelig på gårdene rundt omkring, og især i 1930’erne havde en rolle som børnenes hund.

Der var oprindeligt flere farvenuancer, men Elgaard Madsen fandt den sorte, glatte, blanke pels, som er kendetegnet for Sort Spids i dag, mest interessant. Han begyndte dermed at lede i gamle hundebøger, hvor blandet andet Viggo Møllers ¨Hund og Hunderacer¨ fra 1887 var behjælpelig.
Bogen beskrev, at der på den første hundeudstilling, der blev afholdt af Dansk Jagtforening (hvoraf Dansk Kennel Klub, er en aflægger af) i København i juli 1886, var en Sort Spids, der var glatpelset og derved adskilte sig fra de andre nordiske spidser, hvor pelsen stod ud.

Det er denne som Klubben for Sort Spids arbejder målrettet på at genskabe.

Avlsarbejdet

Der er delte meninger om, hvorvidt der er tale om en genskabelse eller nykonstruktion af racen. Da Elgaard Madsen søgte efter nulevende danske sorte spidser, indså han hurtigt, at dette ikke var muligt, da de individer der fandtes var blandet med en masse forskellige racer, såsom naboens schæfer, Tysk Ruhår osv. Så Elgaard besluttede sig til at starte forfra med racen og krydse en Norsk Buhund med en Australsk Kelpie, hvilket på sigt, vist sig at være en god kombination.

Den Norske Buhund er en af de tidligste norske hyrdehunde. Buhund betyder bopladshund og dens funktioner er hyrde-, vagt- og jagthund, og bruges stadig få steder som arbejdshund, men er i dag primært en familiehund. Kendetegnende er særligt dens kærlige og glade sind, samt en masse selvtillid.

Den Australiske Kelpie stammer fra korthårede skotske hyrdehunde, hvis oprindelse blandt andet er keltiske hunde og spidshunde, som bragtes til landet af vikingerne. Racen skulle bruges som en fårehund, som kunne arbejde under strenge og uvenlige forhold i vildmarken.

Avlsarbejdet påbegyndte i 1992, ved at krydse de to hunderacer Norsk Buhund og en Australsk Kelpie med hinanden, men klubben har datamateriale på avl helt tilbage 1988. Elgaard Madsen fandt på navnet Dansk Vikingehund til racen, som i år 2006 blev skiftede til Sort Spids.

Det er 20 år siden, at den sidste norske buhund blev indkøbt, og siden brugt i avlsarbejdet med Sort Spids. Hunden hed Ecco og han beskrives i det første klubblad fra 1997, som sort med lidt hvidt på brystet og han er ud af en slægt med “eksteriørmæssigt pæne hunde med et pragtfuldt gemyt”. Ecco blev sidst far til et kuld i år 2000.
I de sidste 17 år har klubben kun brugt hunde fra egne rækker. Til trods for at klubben kun har en lille bestand at arbejde med, er det via et meget kontrolleret avlsarbejde lykkedes at undgå både indavl og arvelige sygdomme.

Stiftelsen af Klubben

Den 6. September 1997, blev klubben stiftede ved generalforsamlingen hos Elgaard i Bøgeskov. Klubbens formål dengang var at fremme Dansk Vikingehund.
I år 2006, blev racenavnet ændret til Sort Spids, for at fremme muligheden, for optagelse i Dansk Kennel Klub. Året efter blev klubbens navnet ændret til Klubben for Sort Spids og klubbens formål i dag, at fremme avlen af Sort Spids og udbrede kendskabet til racen.

Der afholdes generalforsamling hvert år i Marts og træf hvert år i September. Træffet har altid være afholdt som en familie dag, med børnekonkurrencer, hundeaktiviteter samt kuldfremvisning og avlsgodkendelse.
Der holdes også avlsgodkendelse i forbindelse med generalforsamlingen.

Bestyrelsen har gennem årene flere gange rettet henvendelse til Dansk Kennel Klub, med henblik på at blive anerkendt på lige fod med Dansk Spids (den hvide variant).
Dette har klubben fået afslag på hvergang, blandet andet grundet at der er for få individer af racen. Dette medførte, at klubben valgte i år 2014, at lampe på klubbens meget strenge regler for hvilken hunde der kunne avlsgodkendelse, da klubben måtte sande, da der ikke blev født nok hvalpe.