Efter fødslen

Ca. 2-4 timer efter fødslen begynder hvalpene at die. Sørg for at der er lunt i kassen, og at der ikke er træk omkring hvalpene. Den nybagte hundemoder vil nu tage sig af sine unger og hun skal have ro til det.

Din opgave er kun at hjælpe med at holde kassen ren og tør samt sørge for, at hun får rigeligt mad og vand.
De første dage kan hun udvise en meget beskyttende, til tider aggressiv adfærd, men det går som regel over efter et par dage.

Det er helt normalt at tæven har en smule lugtfrit, rød/brunt udflåd fra skeden i op til 7 dage efter hundefødslen. Det er også almindeligt at tæven spiser deres hvalpes afføring i en periode.

Efter fødslen kontaktes Elisabeth Meinild som står for klubbens venteliste til hvalpe og du vil får oplyst køberne på ventelisten.

Elisabeth Meinild
Tlf. 2871 7195
Mail: em@sortspids.dk

Du vil desuden modtage diverse salgsmateriale fra klubben fx købskontrakter og hvalpemateriale.

Hvalpenes første tid 

De første 14 dage er den lette periode. Her passer tæven selv hvalpene, og du skal bare sørge for at passe hende, holde kassen ren, tør og lun og klippe hvalpenes kløer en gang om ugen. 

Efter 10-14 dage åbner hvalpene deres øjne, og ved 3 ugers alderen kommer der mere liv i dem. De kan se og høre, og de begynder at søge udfordringer uden for fødekassen. Det er godt med legetøj til stimulering.
Det er nu tid til den første ormekur.

Når de er 3-4 uger gamle skal de gradvist fravænnes modermælk og tilvænnes hvalpefoder. I begyndelsen kun et par gange om dagen, stigende til 4-5 gange. Der anbefales udblødt og blendet kornfrit hvalpefoder.

Ved 3 ugers alderen begynder ligeledes den vigtige prægningsperiode, der strækker sig frem til 16 ugers alderen. Det er vigtigt, at hvalpene opholder sig i samme rum som familien, f.eks. i en “kravlegård”. Der bør dagligt være kontakt til menneskehænder og almindelige hverdagslyde som f.eks. støvsugning, radio/TV, snakken mv.
Efterhånden som hvalpene selv lærer at tager fast føde til sig, holder tæven op med at slikke deres urin og afføring op. Renlighedstræning kan nu begynde.

Inden hvalpene er fyldt 5 uger skal de registreres hos Dansk Kennel Klub online via Hundeweb, følg vejledningen her.

Når hvalpene er 7-8 uger, skal de chippes og vaccineres 1. gang. 

Avlsudvalget skal have oplysninger om hvalpenes numre og om de nye ejere, så snart det er muligt. Avlsudvalget udfærdiger derefter ane stambøgerne, som sendes til de nye ejere.

Det er en god idé at samle alle informationer om den enkelte hvalp i en hvalpemappe til den nye hundeejer.
Den kan indeholde følgende;

  • DKK stambog
  • Sundhedsbog med vaccinationsattest
  • Foderplan og råd om pasning Pleje
  • CD med Lyde i hverdagen, som fås hos dyrlægen.

Mange dyrlæger laver tillige en hvalpepakke, med foderprøver, CD m.m.

Ved 8 ugers alderen er hvalpene salgsklare.

Hvis du har yderligere spørgsmål eller blot ønsker en god snak, om hvilke overvejelser der er gode at gøre, før man begynder at lave hvalpe, så kontakt bestyrelsen og de vil med glæde snakke hele hvalpeforløbet grundigt igennem med dig.